Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Smugglarkungen
Sune Lund-Sørensen, 1985
Om rivaliserende smuglere i tyvernes Sverige, hvor der var skrap spiritusrationering og gode penge at tjene på at hente varer fra Danmark.
Smykketyven
Anja Breien, 1990
En midaldrende scenograf på Nationaltheatret i Oslo er blevet forladt af sin kone. Man følger hans kaotiske forhold til forskellige kvinder og hans forgæves forsøg på at få sin kone tilbage, et forsøg, der efterhånden antager patologisk karakter.
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste
Carl Ottosen, 1968
En forsinket nummer seks i serien om "Soldaterkammerater". Som forgængerne består filmen af løst sammenhængende farce-episoder, bl.a.
Solstik på badehotellet
Klaus Pagh, 1973
Ny filmatisering af farcen "Solstik" om de mange forvekslinger i receptionen på Fiskeby Badehotel, hvor piccoloen Viggo i virkeligheden er pigen Vibeke, der ejer hotellet.
Sonja - 16 år
Hans Abramson, 1969
Melodrama om forholdet mellem en midaldrende, gift direktør og en sekstenårig pige fra et barsk Vesterbro-miljø. Hun udnytter ham økonomisk, mens han på sin side bliver krævende og besiddende. Forholdet kan kun ende tragisk.
Springflod
Eddie Thomas Petersen, 1990
Teenagedrengen Franco fjernes af myndighederne fra sin muligvis prostituerede mor på Vesterbro og sættes i familiepleje hos en familie i Sønderjylland, hvor manden er ansat i grænsepolitiet. Franco og familiens datter Pauline forelsker sig i hinanden. Da Pauline bliver gravid, anbringes Franco på et ungdomshjem, men alt ender alligevel godt for de to unge.
Spøgelsestoget
Bent Christensen, 1976
Et broget selskab må tilbringe natten på en lille, afsidesliggende jernbanestation. Underlige hændelser og gamle historier om et spøgelsestog, der skulle passere stationen, er ikke videre befordrende for hyggen. Imidlertid viser spøgeriet sig at være et nummer, som dækker over smuglervirksomhed, og en af de rejsende viser sig at være en detektiv på sporet af smuglerne.
Stille dage i Clichy
Jens Jørgen Thorsen, 1970
Filmatisering af Henry Millers selvbiografiske roman fra hans tid i Paris, hvor han og forfattervennen Carl delte en lejlighed ved Place Clichy. Det er først og fremmest historien om deres mange erotiske oplevelser med piger af alle slags, men også om deres stadige pengemangel og sult. Filmen flytter handlingen til samtiden.
Stine og drengene
Finn Karlsson, 1969
Portræt af teenagepigen Stine og hendes problemer med kærligheden. Filmen koncentrerer sig om Stines forhold til Jens, som hun flytter sammen med, gør jaloux, skændes med og atter forsones med. Tillige skildres Stines forhold til forældrene, som også rummer problemer, selv om forældrene er ret frisindede.
Den store badedag
Stellan Olsson, 1991
Et arbejderkvarter på Vesterbro i midten af trediverne. Her møder man den seksårige Gustav Adolf, hans storskrydende far, og hans kærlige, naivt-kloge mor, der er svensker. En udflugt til stranden, som familien en søndag foretager sammen med andre af kvarterets særprægede beboere, får et uventet forløb og betyder, at Gustav Adolfs beundring for faderen får et knæk.
Stormvarsel
Ib Mossin, 1968
Den unge fisker Kurt vender efter endt værnepligt i marinen hjem til barndommens fiskerby. Han harmes over at se byens store forretningsfolk udbytte fiskerne på det groveste. Det kommer også til et dramatisk opgør til havs med den konservative bror Jacob, der er forlovet med Bitten, som Kurt har haft et forhold til.
Strit og Stumme
Jannik Hastrup, 1987
Tegnefilmeventyr, der foregår engang i fremtiden, hvor forureningen har gjort Jordens overflade ubeboelig. Menneskene lever i huler dybt nede i Jordens indre og tyranniseres af kæmperotter, der har overtaget herredømmet. Erindringen om livet oppe i solskinnet lever dog hos menneskene i form af paradis-myter.